---
title: "Vores produktionsanlæg"
description: "Se, hvor varmen kommer fra"
date: "2026-05-08"
created: "2026-04-09"
---

# Vores produktionsanlæg

Flere anlæg gør forsyningen robust. Sønderborg Varme har flere forskellige produktionsanlæg med forskellige brændsler. Det mindsker følsomheden, hvis enkelte brændselstyper svinger i pris eller der sker ændringer i rammevilkår.  Det gør forsyningen både robust og fleksibel – og sikrer, at vi kan levere varme året rundt.

[Hjem](https://sonderborg-varme.dk/)

                    [Om os](https://sonderborg-varme.dk/om-os)

                [Vores produktionsanlæg](https://sonderborg-varme.dk/om-os/vores-produktionsanlaeg)

![](https://sonderborg-varme.dk/i/MOLIRIMEDIA/63a104ce-165d-4aa3-866b-08de5f519b40?width=1920)

## Sønderborg Kraftvarme

Sønderborg Kraftvarme er det største og vigtigste produktionsanlæg hos Sønderborg Varme.

Her produceres både fjernvarme og elektricitet – samtidig – hvilket gør det muligt at udnytte energien effektivt og sikre en stabil varmeforsyning året rundt.

[Læs mere](https://sonderborg-varme.dk/MOLIRIPAGE/a963c658-e919-4f71-938d-797ef21e9fa7)

## Vores øvrige anlæg

###

                                    Flisanlæg Vestermark

Her producerer vi varme med træflis og store varmepumper. Anlægget udnytter energien effektivt ved at genbruge varmen fra fjernvarmenettet og sende den tilbage i systemet.

Det er et centralt anlæg i varmeproduktionen og bidrager med stabil varme til mange husstande.

![](https://sonderborg-varme.dk/i/MOLIRIMEDIA/9e915637-cf71-4c5b-186c-08ddfce32419?width=800)

###

                                    Central Sønderborg Landevej (Gråsten)

Her kombinerer vi flere energikilder: solenergi, halm og træpiller.

Særligt i overgangsperioder hjælper en varmepumpe med at udnytte energien bedst muligt, så vi får mest muligt ud af solvarmen.

![](https://sonderborg-varme.dk/i/MOLIRIMEDIA/dd18a508-f8df-4bba-18f0-08ddfce32419?width=800)

###

                                    Central Glansager

Et biomasseanlæg, hvor vi bruger træflis og haveaffald til at producere varme.

Anlægget leverer især varme om vinteren, når behovet er størst, og supplerer de mere sæsonafhængige energikilder.

![](https://sonderborg-varme.dk/i/MOLIRIMEDIA/8934b8d6-1025-44e3-195c-08ddfce32419?width=800)

###

                                    Solparken

Her produceres varme fra solen via store solfangere. Solparken dækker en stor del af varmebehovet i sommerhalvåret og er samtidig et åbent område, som man kan besøge.

Når solen ikke er nok, suppleres der med kedler og lagret varme fra anlæggets store akkumuleringstank.

![](https://sonderborg-varme.dk/i/MOLIRIMEDIA/50a5063f-199d-4adb-1990-08ddfce32419?width=800)

###

                                    Kraftvarmeanlægget (Industrivej)

Her producerer vi både varme og el.

Anlægget kan blandt andet bruge strøm fra vind og sol til at opvarme fjernvarmevandet – og har samtidig en gasmotor som backup.

Det gør anlægget fleksibelt og vigtigt for den samlede forsyningssikkerhed.

![](https://sonderborg-varme.dk/i/MOLIRIMEDIA/dccc799d-defa-48fe-1974-08ddfce32419?width=800)

###

                                    Varmecentralen (Møllegade)

Denne central fungerer som reserve.

Den træder til, hvis der er driftsstop eller vedligehold på de øvrige anlæg – så du stadig har varme i hanerne.

![](https://sonderborg-varme.dk/i/MOLIRIMEDIA/e4587bd8-066b-417c-1a31-08ddfce32419?width=800)

###

                                    Varmecentral Broager

Her producerer vi både varme og el.
Varme produceres til forbrugerne i Broager med en grundvandsvarmepumpe, solpaneler, elkedel og med en gasmotor.

![](https://sonderborg-varme.dk/i/MOLIRIMEDIA/5c5ff2eb-7570-4932-8647-08de5f519b40?width=800)

## Kort fortalt

- Vi bruger flere energikilder for at sikre stabil varme
- Vi kombinerer vedvarende energi med fleksible løsninger
- Vi tilpasser produktionen efter årstid og behov
