---
title: "Historie"
description: "Grundlagt i 1963"
date: "2026-06-25"
created: "2026-04-09"
---

# Vores produktionsanlæg

Her kan du læse om, hvordan Sønderborg Varme startede, og hvordan virksomheden gennem årene har udviklet sig til den varmeforsyning, vi kender i dag

        }

[Hjem](https://sonderborg-varme.dk/)

                    [Om os](https://sonderborg-varme.dk/om-os)

                [Historie](https://sonderborg-varme.dk/om-os/historie)

**1963 - 1970**
 **Sønderborgere grundlagde eget fjernvarmeselskab**
 Fjernvarmen i Sønderborg har sine rødder i begyndelsen af 1960’erne, hvor ingeniørfirmaet Bruun & Sørensen fra Århus tog initiativ til at etablere et fjernvarmeselskab. Det skete på et møde på det nu nedlagte Teaterhotel i Perlegade den 26. februar 1963. 58 af de fremmødte stemte for, og dermed blev grundstenen lagt til et af landets største privatejede fjernvarmeselskaber.

Den første bestyrelse bestod af seks medlemmer og konstituerede sig med sagfører Erik Helm som formand og N. K. Kristensen som næstformand. Den 29. april 1963 indtrådte to kommunale repræsentanter i bestyrelsen: skoleinspektør K. Th. Jensen og tømrermester N. P. Møller.

**Klar til drift**
 Bestyrelsen besluttede på sit første møde, at fjernvarmecentralen skulle være klar til drift i efteråret 1963, og kommunen stillede en grund på Sundquistsgade 15 ved Ringriderpladsen til rådighed. Centralen blev oliefyret, og før jul 1963 kunne de første forbrugere tage fjernvarmen i brug. Året efter blev Erik Boel selskabets første varmemester.

På dette tidspunkt var der 200 andelshavere, og antallet steg løbende i takt med udbygningen af fjernvarmenettet.

**1970 – Affaldsvarme som energikilde**

Den 5. maj 1970 blev en af de mest skelsættende datoer i fjernvarmens historie. Den dag blev det kommunalt ejede forbrændingsanlæg på Nørrekobbel taget i brug. Regionens affald blev brændt på anlægget, og varmen fra forbrændingen blev samtidig udnyttet til fjernvarme i Sønderborg. En på alle måder samfundsnyttig konstruktion. Men også starten på et konfliktfyldt samarbejde mellem affaldssiden og varmesiden, hvor det tilbagevendende spørgsmål lige siden har været: Hvordan skal udgifterne fordeles?

I 1970 var der 728 andelshavere i Sønderborg Fjernvarmeselskab. Energiforbruget i olie svarede til 308.000 GJ. Fjernvarmens samlede udgifter var to millioner kroner.

**1971 – 1980**
 **Fusionernes årti**

Efter ni år på posten trak Erik Helm sig som formand i 1972. Han blev erstattet af Peter Petersen, økonomidirektør på JF. Og så var man godt i gang med et årti, hvor fjernvarmen oplevede en kraftig vækst. Sønderborg Fjernvarmeselskab var på dette tidspunkt ikke alene om at levere fjernvarme i Sønderborg. Fjernvarmecentraler i flere boligforeninger og i Dybbøl og Ulkebøl forsynede også med fjernvarme. Men i 1978 blev Sønderborg Andelsboligforenings (SAB) varmecentraler Alsbo og Rojum fusionerede ind i Sønderborg Fjernvarmeselskab.
 Året efter fusionerede Sønderborg Fjernvarmeselskab med Dybbøl Fjernvarme, der blev stiftet i 1964. Fusionerne betød en mangedobling i antallet af andelshavere, og i 1980 var 1.927 målere tilsluttet fjernvarmenettet. (Energiforbruget var opgjort til 660.000 GJ, heraf var 150.000 GJ fra forbrændingen. De samlede udgifter i fjernvarmen var 29 millioner kroner.) I 1980 blev der opført en midlertidig central på Bøffelkobbelvej til forsyning af det nye Dybbøl, som var under udbygning.

Efter otte år trak Peter Petersen sig og lektor ved Amtsgymnasiet i Sønderborg Erik Lorin Rasmussen blev valgt som ny formand.

**1981 – 1990**

**GJ kommer på varmeregningen**
 Fjernvarmens tredje årti blev indledt med forhandlinger om etablering af en 15 Megawatt kulfyret central på hjørnet af Grundtvigs Allé og Nørrekobbel. Den vil have kostet mellem 20 og 25 millioner kroner og spare forbrugerne for 15 til 20 procent af den variable pris. Projektet var imidlertid afhængigt af kommunens varmeplan.

**Sønderborg opdelt**
 I 1985 vedtog kommunen sin varmeplan. Varmeplanen opdelte Sønderborg i fjernvarme- og naturgasområder. Planen forpligtede desuden fortsat fjernvarmen til at aftage varme fra affaldsforbrændingen på Nørrekobbel. Og sidst, men ikke mindst, at bruge naturgas i stedet for olie eller kul. Det sidste betød, at planerne om den store kulfyrede central på hjørnet af Grundtvigs Allé og Nørrekobbel blev droppet. Varmeplanen bekræftede forholdet mellem Sønderborg Fjernvarmeselskab og Affaldsforbrændingen, som nærmest kunne beskrives som et tvangsægteskab – på godt og ondt. I slutningen af 1980’erne diskuterede fjernvarmen og kommunerne bag affaldsforbrændingen (ASA), hvor meget de hver især skulle betale til det kommunalt ejede forbrændingsanlæg. Konkurrencemyndighederne afgjorde tvisten: Fjernvarmen måtte betale 88 procent for at få varmen, mens ASA slap med 12 procent for at komme af med affaldet. En afgørelse som Sønderborg Fjernvarmeselskab bestemt ikke var tilfreds med.

**Et fejlskud**
 Den tekniske udvikling tog fart i midten af 1980’erne, da alle forbrugere havde fået målere, der målede korrigerede kubikmeter. Det viste sig imidlertid at være et fejlskud, da målerne “flyttede på virkeligheden”, så i 1989 var alle målere ændret til energimålere og derved blev alle afregnet efter det sande varmeforbrug i GJ. Sådan har det været lige siden. I 1988 blev det tilmed første skridt mod fjernaflæsning af målerne taget med et forsøg over telefonnettet. (I 1990 var der 3051 tilsluttede målere. Energiforbruget var 530.000 GJ. 370.000 GJ stammede fra affaldsforbrændingen. De samlede udgifter var 54 millioner kroner.)

**Nyt fjernvarmehus**

I 1995 besluttede Sønderborg Fjernvarme at indføre fjernaflæsning via telefonsystemet, og året efter kom den største enkeltkunde, Sønderborg Sygehus, til. I løbet af 1998 flyttede fjernvarmen til nye bygninger på Nørrekobbel 54. Alle fjernvarmens funktioner var nu samlet under samme tag, og den 10. oktober blev det nyopførte fjernvarmehus indviet med åbent hus for forbrugerne. Der blev også bygget på Rojum-centralen ved Kløvermarken: En 40 meter høj skorsten. Men ikke en sædvanlig stålskorsten. Der var nemlig tale om en rigtig gammeldags muret skorsten. Skorstenen kostede 1,3 millioner kroner, til gengæld fik man en smukkere skorsten, der holder længere.

**Det store brud og landsretssagen**

Den 20. marts 2001 blev en markant dag i fjernvarmens historie. Der opstod et brud på et fjernvarmerør under Grundtvigs Allé, hvorfra store mængder varmt vand strømmede ud. Temperaturen var omkring frysepunktet, og varmeforsyningen blev afbrudt kl. 7.30. Den sidste forbruger havde varme igen omkring kl. 23.
Fjernvarmeselskabet stod imidlertid over for endnu større udfordringer, men på en helt anden arena: Landsretten. Sønderborg Fjernvarme var oppe imod de to andre ejere af kraftvarmeværket, Sønderjyllands Højspændingsværk og ASA, i en særdeles alvorlig sag. Striden handlede om, hvem der skulle betale afgifter, som staten har pålagt kraftvarmeværket. Fjernvarmen mente, at parterne måtte fordele afgifterne imellem sig. Men modparterne mente, at fjernvarmeforbrugerne skulle betale afgifterne alene. Afgørelsen faldt i Vestre Landsret den 9. april 2003, hvor fjernvarmen blev frifundet. Modparterne appellerede til Højesteret, men de 5 dommere i Højesteret var enige med Landsretten.

**1991 – 2005**

**Fra 58 til 6700 ejere på 40 år – men stadig det samme selskab**
 En af de vigtigste beslutninger i Sønderborg Fjernvarmes historie blev taget på generalforsamlingen den 28. april 1992, da de fremmødte besluttede, at fjernvarmen skulle være medejer af et nyt decentralt kraftvarmeværk i Sønderborg. 198 stemte for og 17 imod. Efterfølgende mødtes ASA (et affaldssamarbejde mellem syv kommuner), Sønderjyllands Højspændingsværk og Sønderborg Fjernvarme om at opføre og drive kraftvarmeværket til 500 millioner kroner. I april 1996 gik kraftvarmeværket i kommerciel drift.

**Første unit**
 Men dette tiår bød også på mange andre ting, som bør finde vej til fjernvarmens historiebog. I oktober 1994 blev den første unit, som var et komplet tilslutningsanlæg til fjernvarme, sat op. Prisen for en unit var 5000 kroner og det årlige abonnement 50 kroner. Den 4. oktober 1994 blev der holdt et stormfuldt borgermøde i Dybbøl Forsamlingshus i forbindelse med opførelsen af en ny fjernvarmecentral. Centralen skulle ligge i bygaden over for Nørballe, men protesterne var mange. Sønderborg Fjernvarme lyttede til borgerne, og i stedet blev centralen på Bøffelkobbelvej opført – den nuværende placering. Stadig flere vælger fjernvarme. I 1995 skiftede 11 huse på Lyshøj fra naturgas til fjernvarme og sparede derved 43 procent på varmeregningen.

![](https://sonderborg-varme.dk/i/MOLIRIMEDIA/eb2f6096-a3d6-4305-59bc-08ded11fd9fe?width=1920)

## Udgravning til rør under Alssund oktober 1995

Samme år forbandt fjernvarmen Jylland og Als med et 400 meter langt rør under Alssund. Projektet kostede 30 millioner kroner. Det samlede rørsystem i projektet var på ni kilometer dobbeltrør. Nogenlunde samtidig indførte Sønderborg Fjernvarme mottoet: “Fjernvarme – nemt og bekvemt”. Men hvad sagde forbrugerne til den påstand? Telemarketingsfirmaet Tele Europa undersøgte i 1995, hvad forbrugerne syntes om deres fjernvarmeselskab. 110 blev ringet op og over 80 procent betegnede servicen som god eller virkelig god. Kun en af de 110 var utilfreds. Forbrugerne blev også spurgt om deres prioriteter. Den vigtigste var “lav pris”. Derefter kom “Nem og bekvem levering” og “medindflydelse”.

**2006 – 2020**

**Nyt ejerskab på kraftvarmeværket**
Gennem årene har kraftvarmeværket leveret en betydelig del af varmen til Sønderborg Fjernvarme og har sørget for forbrænding af affaldet fra ASA, som nu er den nye Sønderborg Kommune. Derfor var det også logisk, at Sønderborg Fjernvarme og Sønderborg Kommune overtog Sønderjyllands Højspændingsværk andel, da de i 2008 ønskede at komme ud af interessentselskabet bag Sønderborg Kraftvarmeværk. Fra 2008 har Sønderborg Fjernvarme og Sønderborg Kommune i fællesskab ejet og drevet kraftvarmeværket.

**Nye anlæg**
Samtidig med at Sønderborg Fjernvarme overtog en større del af kraftvarmeværket, blev produktionen på gasturbinen for dyr, da el-priserne mod forventning bare faldt og faldt, medens naturgaspriserne fortsatte med at stige. Derfor besluttede Sønderborg Fjernvarme at opføre et flis- og geotermianlægget på Vestermark, som blev indviet i foråret 2013.

I 2015 blev der yderligere indviet et helt nyt biomassefyret varmeanlæg på Glansager, da udrulningen af fjernvarme i Hørup i perioden fra 2011 betød, at varmebehovet i området steg væsentligt.

**Nye samarbejder og fusioner**
Op gennem årene har Sønderborg Fjernvarme haft et uformelt samarbejde med fjernvarmeselskaberne i specielt Gråsten, Broager og Augustenborg. Et formaliseret samarbejde kom dog først på plads, da Sønderborg Fjernvarme fra 1. januar 2016 først overtog de administrative opgaver for Augustenborg og fra den 1. marts 2017 også for Gråsten. Baggrunden var dels bestyrelsernes naturlige ønske om effektivisering, for at sikre forbrugerne en så lav pris som muligt, og dels de stadig stigende krav til fjernvarmeselskaberne.

Der var fra starten enighed i bestyrelserne om løbende at udforske muligheden for at udvide samarbejdet, og i 2017 begyndte de egentlige sammenlægningsdrøftelser mellem fjernvarmeselskaberne i Gråsten, Augustenborg og Sønderborg. I starten forhandlede alle 3 selskaber om en sammenlægning, men undervejs valgte Augustenborg at vente, medens Gråsten og Sønderborg fortsatte forhandlingerne. I september 2018 fik bestyrelserne i Gråsten og Sønderborg på ekstraordinære generalforsamlinger mandat til at gennemføre en sammenlægning af de to selskaber til ét, samlet selskab, som blev ført ud i livet den 27. november 2018 med regnskabsmæssig virkning fra 1. januar 2018.

**Drøftelser med Augustenborg Fjernvarme**

Efter dannelsen af det fælles selskab fortsatte drøftelserne med Augustenborg Fjernvarme om sammenlægning, men det gik langsomt, og i foråret 2019 afbrød vi derfor drøftelserne og opsagde samarbejdet om administrationsaftalen. Efter generalforsamlingen i Augustenborg Fjernvarme blev drøftelserne genoptaget.

**Sønderborg Kraftvarme A/S**

I 2016 opsagde Sønderborg Kommune samarbejdet omkring I/S Sønderborg Kraftvarmeværk til ophør med udgangen af 2019. Lige fra opsigelsen blev der forhandlet med henblik på, at Sønderborg Fjernvarme skulle overtage og videreføre driften af kraftvarmeværket, men det var ikke let at nå til enighed, og først i efteråret 2019 blev der landet en aftale, som betød, at Sønderborg Fjernvarme overtog kraftvarmeværket med virkning fra 1. januar 2020.

**2020 – 2026**

**Konsolidering**  **** **, kriser og markant udbygning af fjernvarmen**

Perioden fra 2020 til 2026 var præget af både konsolidering, strategiske beslutninger og en markant udbygning af fjernvarmeforsyningen i Sønderborg-området. Samtidig blev perioden påvirket af eksterne kriser, der ændrede rammevilkårene for hele energisektoren og øgede fokus på forsyningssikkerhed og stabile varmepriser.

**Overtagelse af kraftvarmeværket**

Med virkning fra 1. januar 2020 overtog Sønderborg Varme det fulde ejerskab og driftsansvar for Sønderborg Kraftvarme A/S. Overtagelsen skabte klarhed om ansvar og beslutningskompetence og markerede afslutningen på det tidligere fælles ejerskab med kommunen.

Kort efter blev hverdagen i 2020 præget af COVID-19-pandemien, som medførte hjemmearbejde, ændrede arbejdsrutiner og en række tilpasninger for at opretholde en stabil drift under skiftende restriktioner.

**Sammenlægning med Augustenborg**

I 2021 blev samarbejdet med Augustenborg Fjernvarme realiseret gennem en sammenlægning med regnskabsmæssig virkning fra 1. januar 2021. Sammenlægningen var et vigtigt skridt i retning af en mere samlet og robust organisering af varmeforsyningen i kommunen og udvidede samtidig forsyningsområdet væsentligt.

**Udrulning i Adsbøl og Rinkenæs**

Fra 2022 accelererede udbygningen af fjernvarmen markant. Udrulningen i Adsbøl blev afsluttet samme år, og herefter fulgte Rinkenæs, hvor arbejdet blev igangsat og senere afsluttet i 2024. Begge projekter var kendetegnet ved en meget høj tilslutningsgrad på over 80 %, hvilket vidner om en stærk lokal opbakning og en øget interesse for fjernvarme som følge af stigende energipriser.

Samtidig arbejdede Sønderborg Varme målrettet med fortætning i det eksisterende ledningsnet, hvor flere ejendomme blev tilsluttet i allerede forsynede områder. Denne udvikling bidrog til en fortsat vækst i antallet af forbrugere og en bedre udnyttelse af den eksisterende infrastruktur, hvilket har været med til at sikre en effektiv og konkurrencedygtig varmeforsyning.

**Energikrise og øget efterspørgsel**

Året 2022 blev også præget af Ruslands invasion af Ukraine, som førte til en energikrise i Europa. Reduktionen af importen af russisk gas medførte kraftigt stigende og svingende energipriser og øgede interessen for fjernvarme som alternativ til individuelle gasløsninger. Udviklingen skabte et betydeligt pres på fjernvarmeselskaberne for hurtigt at udvide forsyningsområderne, hvilket også satte tempoet op i Sønderborg.

**Ledning Vest – Nybøl og Vester Sottrup**

Som en konsekvens af den øgede efterspørgsel blev flere større udbygningsprojekter igangsat. Et af de mest markante var etableringen af Ledning Vest, der omfatter en ny transmissionsledning fra Sønderborg mod Gråsten samt udrulning af fjernvarme i Nybøl og Vester Sottrup. Projektet blev besluttet på baggrund af en meget høj lokal opbakning, og i 2025 blev de første forbrugere tilsluttet i de to byer.

**Blans, Avnbøl og Ullerup**

Parallelt hermed blev arbejdet med at etablere fjernvarmeforsyning til nye områder i den nordlige del af forsyningsområdet intensiveret. I samarbejde med lokale initiativgrupper og kommunen blev der arbejdet med projekter i Avnbøl og Ullerup, og der blev indgået aftale med slagteriet i Blans om levering af fjernvarme med planlagt opstart senest i 2027. Projektet gør det muligt at udvide fjernvarmeforsyningen til både Blans, Avnbøl og Ullerup og illustrerer, hvordan større enkeltforbrugere kan danne grundlag for udrulning i mindre bysamfund.

Samtidig blev der truffet en vigtig strategisk beslutning om selskabets produktionsanlæg. De geotermiske brønde, som tidligere havde været genstand for store investeringer og forventninger, blev taget ud af drift i 2018 på grund af tekniske udfordringer. Efter yderligere analyser i samarbejde med eksterne partnere blev det i 2023 besluttet, at anlægget ikke skulle genetableres, da det ikke var økonomisk konkurrencedygtigt i forhold til alternative løsninger.

**Direktørskifte**

Samtidig blev der gennemført et planlagt ledelsesskifte. Direktør Erik Wolff meddelte i begyndelsen af 2025, at han ønskede at fratræde med udgangen af året, og den 1. december 2025 tiltrådte Anders Kruse som ny direktør. Overgangen blev gennemført med en periode med overlap, hvilket sikrede kontinuitet i ledelsen og en smidig videns overdragelse.

**Et samlet selskab ved indgangen til 2026**

Ved indgangen til 2026 fremstod Sønderborg Varme som et samlet og geografisk udvidet forsyningsselskab med et væsentligt større antal forbrugere og en stærkere sammenhæng i infrastrukturen. Perioden fra 2020 til 2026 lagde dermed grundlaget for den videre udvikling, hvor fokus i stigende grad er rettet mod grøn omstilling, forsyningssikkerhed og en fortsat effektiv udbygning af fjernvarmenettet.