---
title: "Studentermedhjælper til kommunikation"
description: "Studentermedhjælper til kommunikation hos Sønderborg Varme Er du skarp til at skrive, vild med sociale medier og interesseret i grøn omstilling..."
date: "2026-05-28"
created: "2025-12-11"
---

[Hjem](https://sonderborg-varme.dk/)

                    [Nyheder](https://sonderborg-varme.dk/nyheder)

                [Studentermedhjælper til kommunikation](https://sonderborg-varme.dk/nyheder/studentermedhjaelper-til-kommunikation)

# Studentermedhjælper til kommunikation

## Studentermedhjælper til kommunikation hos Sønderborg Varme

#### Er du skarp til at skrive, vild med sociale medier og interesseret i grøn omstilling og lokal udvikling? Så er du måske den studentermedhjælper, som Sønderborg Varme søger til at hjælpe med at formidle vores historier og understøtte kommunikationen på tværs af organisationen.

**Om stillingen**

Som studentermedhjælper hos os bliver du en del af et engageret team. Du vil få en varieret hverdag med opgaver inden for både intern og ekstern kommunikation – og mulighed for at prøve kræfter med mange forskellige discipliner.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

·        Planlægning og produktion af indhold til sociale medier

·        Opdatering og vedligeholdelse af hjemmesiden (CMS)

·        Hjælpe med tekstforfatning og redigering af artikler, nyheder, billeder og opslag

·        Bidrag til tværgående kommunikationsopgaver i organisationen

·        Ad hoc-opgaver i samarbejde med kolleger i drift, IT og administration

**Om dig**

Vi forestiller os, at du:

·        Du elsker at skrive, og dansk sidder lige i skabet – du skal nemlig lave indhold til vores sociale medier og hjemmeside (nødvendighed).

·        Måske er du i gang med en bachelor- eller kandidatuddannelse inden for forretningsudvikling, kommunikation, medier eller lignende

·        Har stor interesse for sociale medier og kommunikation

·        Har lyst til at arbejde i CMS-systemer

·        Er nysgerrig, struktureret og kan arbejde selvstændigt

·        Bor i Sønderborg Kommune

**Vi tilbyder**

·        Et spændende og fleksibelt studiejob på 10-15 timer om ugen

·        En arbejdsplads med fokus på den grønne omstilling og stabil varmeforsyning

·        Et tæt samarbejde med erfarne kolleger, hvor der er plads til læring og initiativ

·        Et uformelt og positivt arbejdsmiljø

·        Løn efter kvalifikationer

**Praktisk**

Arbejdssted:

Nørrekobbel 54, 6400 Sønderborg

Tiltrædelse: Efter aftale

Ansøgningsfrist: 30. november 2025

****

Spørgsmål til stillingen; Anne Branderup, Chefkonsulent og kommunikationsansvarlig, på tlf. 3126 3685. Send din ansøgning og CV til abr@sfjv.dk – vi behandler ansøgninger løbende.

**Vi varmer op i Sønderborg og omegn.**

Sønderborg Varme A/S er et forbrugerejet andelsselskab, som leverer fjernvarme til både private og virksomheder i områderne fra Augustenborg til Rinkenæs. Vi tæller i dag mere end 60 medarbejdere, som arbejder med alt fra administration til drift.

Download stillingsopslag - må meget gerne deles:

                            [Stillingsopslag studentermedhjælper](https://sonderborg-varme.dk/p/MOLIRIMEDIA/61f97ed0-fe87-4f72-c359-08de3554d60d)
